Upcoming Musik: MAANELAND
Hver onsdag er du i godt musikalsk selskab i teltet på Hou Mole.
Alle musikarrangementer er gratis, så kom og hold en fest med os.

UGE 31: Onsdag d. 03. August kl. 20.00
Maaneland er et Aalborgensisk band, som opstod ud fra en vision om at skrive vedkommende sange, der med intens gennemslagskraft taler til det, som rører sig under skjorten. Flettet ind i drømmende klaverpassager og fuldfede rockguitarer formår Maanelands refleksive sangskrivning og halvskæve kompositioner at tale til dem, som ikke ved, om de har regnet det hele ud.
Bandet debuterede i 2021 med deres første single ’Maaneland’, som høstede flotte roser hos bl.a. HeadQuarters og GFRock. I et tæt samarbejde med Søren Zahle (Peter Sommer, Jacob Dinesen) i Studio Communale, har bandet sidenhen udgivet singlerne ’Ildebrand’ og ’Halvvaagen’, og i juni 2022 udgiver Maaneland sin debutplade ’Metervarer’.
Holdet bag Maaneland består af erfarne musikere og har over det seneste år spillet koncerter i hele Danmark, heriblandt SPOT Festival 2021, Musikhuset i Århus og Musikkens Hus i Aalborg.