Upcoming Musik: MULDVARPEN

Hver onsdag er du i godt musikalsk selskab i teltet på Hou Mole.

Alle musikarrangementer er gratis, så kom og hold en fest med os.

Muldvarpen cover

UGE 28: Onsdag d. 13. Juli kl. 20.00

Muldvarpens obskure univers er frugtbar lyrik, inviterende toner og swingende rytmer. Spænd sikkerhedsselen for det flyvende tæppe letter om lidt. Oplev den længste vej i verden, kom med ud over grænserne og stå ansigt til ansigt med alt det, der gør ondt.

Marcus “Muldvarpen” Delfer blev i 2015 kåret som “Årets Nordjyske Sangskriver” og siden har han spillet op til dans, med og uden beatorkester. Denne gang har han sin faste besætning med, og sammen formår de blande det originale repertoire med forførende jazzakkorder, fintfølende fingerspil og energiske offbeat-rytmer – der får selv de mest stædige fødder til at trampe i takt til den dansksprogede føl-godt-musik.