Upcoming Musik: Vingard

Hver onsdag er du i godt musikalsk selskab i teltet på Hou Mole.

Alle musik arrangementerne er gratis, så kom og hold en fest med os.

UGE 26: Onsdag d. 29. Juni kl. 20.00

”En storyteller der tåler sammenligning med både
Chris Stapleton, Dixie Chicks og First Aid Kit”

Vingard har stået på mere end 300 scener, siden hun i en ung alder begyndte at skrive sange. Hendes udgivelser har opnået airplay på P4 og P5 samt flere lokalstationer. Med en overbevisende musikalitet og nerve på scenen sikrede hun sig i 2021 titlen som vinder af Band Battle. Herefter har den fremadstormende sangerinde haft flere optrædener på TV.

Bag artisten Vingard findes den nærværende sangerinde Tine Vingaard, som i en alder af 9 år begyndte at skrive sange. Allerede som 15-årig brød hun grænserne, da hun skrev både tekst og musik til den tyske biograffilm Einer wie Bruno og lod dette være startskuddet til flere turneer i Tyskland.

Med sin varme stemme og sårbare tekster mestrer hun Americana genren til fuldkommenhed. En genre hvor inspirationen er hentet hjem fra store musikbyer som Nashville og Austin. De smukke harmonier og iørefaldende melodier garanterer en tilstedeværelse fra den unge sangerinde, som leder mod en personlig berøring med musikken.