Vi kastede et stykke drivtømmer i ønskebrønden i anledning af
Sparekassen Danmarks Fondens 10-års jubilæum – og vupti! Nu er ønsket gået i opfyldelse.

Derfor har vi den store glæde at invitere jer til fernisering af en helt ny skulptur på terrassen ved Molehuset, Hou Mole 27.

Lørdag d. 28. juni kl. 15.00
Byrådspolitiker Dennis Charles Hansen afslører skulpturen sammen med repræsentanter fra Sparekassen Danmark Fonden Hals
Vi byder på en lille forfriskning til alle gæster
Men det stopper ikke her!
Allerede fra kl. 14.00 vil musiker Dannie Hyldahl skabe en hyggelig stemning med livemusik på terrassen.

Og hele dagen fra kl. 11.00 er der fuld gang i SUP & Vandfestivalen – en dag fyldt med aktiviteter og sjov for hele familien på og omkring Hou Mole.

Så sæt kryds i kalenderen og kom forbi – vi glæder os til at fejre kunst, fællesskab og sommerstemning sammen med jer! 
