Du skal benytte håndklæde og iagttage almindelige hygiejneregler. Du bør medbringe ferskvand til at drikke, samt eventuelt at hælde på saunaens ovn. Undgå at indtage alkohol under ophold i sauna, da det kan give ubehag i form af svimmelhed. Saltvand er forbudt at bruge på saunaens ovn.
Inden du går i gang med at bruge saunaen er her et par tips til hvordan du tænder op i den specielt konstruerede brændeovn:
A) Læg større stykker brænde på risten i bunden af ovnen, læg herefter mindre optændingspinde ovenpå og antænd det hele med papir eller et par optændingsbriketter.
B) Luk nu lågen til ovnen, og ilden flammer op.
C) Temperaturen bør aldrig komme over ca. 90 grader – termometer er på væggen i saunaen
D) Justér selv temperaturen løbende med brænde, hvis der ikke er varmt nok, eller åbn døren hvis der er for varmt, og hold igen med brænde til ovnen.
E) Sluk ikke ovnen hvis der stadig er ild når du er færdig, men fyr dog gerne mindre inden du forlader saunaen.
F) Brug aldrig saltvand på ovnens granitsten, og hæld aldrig vand i brandkammeret for at slukke ilden. Ilden SKAL brænde ud af sig selv.
OBS: Ovnen må aldrig fyldes for voldsomt, da der kan dannes så meget varme, at ovnen kan være skyld i selvantænding af træværk i omgivelser. Hold lågen lukket, når du opvarmer, så holdes for meget røg ude af saunarummet.
Det koster 40 kr. pr. person at anvende saunaen.
Dette er inklusiv træ, som findes i boksen udenfor saunaen. Betaling sker inden saunaen benyttes, så du ikke glemmer at betale. Betal via MobilePay på nummer 662259 , brug eventuelt nedenstående QR-kode, som er et link til at du kan åbne din MobilePay-App:
Husk at rydde op efter dig, så saunaen er indbydende til den næste.
Oplever du problemer med saunaen kan du kontakte:
Helle: +45 20577410 / Bach: +45 22556096