VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FANTASTISKE HOU
CVR-NR. 42598933
_______________________________________________________________________________
- NAVN OG HJEMSTED
1.1 Foreningen er stiftet den 14.06.2021 og foreningens navn er ”Fantastiske Hou”.
1.2 Foreningens hjemsted er Hou, 9370 Hals beliggende i Aalborg Kommune.
- FORMÅL
- Formålet med foreningen er at skabe liv og aktivitet på Hou Havn samt at styrke og udvikle byens tilknytning til havnen til glæde for byens borgere og gæster. Dette tillige for at styrke fællesskabet og det sociale liv i Hou og omegn ved at fremme medlemmernes og borgernes lyst til at engagere sig og tage medansvar gennem folkeoplysende aktiviteter. Foreningen varetager dennes interesser på et almennyttigt grundlag.
- Foreningen forestår endvidere etablering og efterfølgende drift af Molehuset og øvrige faciliteter beliggende på Hou Mole.
- Som medlem optages enhver, der tilslutter sig foreningens formål og straks betaler kontingent. Foreningens hjemmeside oplyser om, hvorledes kontingent betales. Medlemskabet er først gyldigt når medlemmet har betalt kontingent.
- Medlemmer er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter samt øvrige ordensregler.
- Udmeldelse sker ved skriftlig meddelelse til foreningens bestyrelse. Udmeldelse kan ske med en måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode. Foreningen tager forbehold for at samtlige økonomiske mellemværende opgøres og betales ved medlemmets udmeldelse.
- FORENINGENS KONTINGENT
- Foreningens kontingent fastsættes af generalforsamlingen og betales en gang årligt.
- Hvis et medlem ikke betaler kontingent rettidigt, sender foreningen en rykker. Hvis medlemmet fortsat ikke betaler kontingent, kan medlemmet slettes som medlem, og medlemmets rettigheder ophører. Sådant ophør af medlemskab kan ikke kræves behandlet på generalforsamlingen.
- UDELUKKELSE OG EKSKLUSION
- Et medlem kan midlertidigt udelukkes for en periode op til seks måneder eller kan udelukkes permanent såfremt medlemmet handler til skade for foreningen eller hvis medlemmet ikke opfylder sine medlemsforpligtelser. Udelukkelse medfører, at medlemskabet i foreningen ophører øjeblikkeligt og beslutningen træffes af foreningens bestyrelse.
- Forinden et medlem midlertidigt eller permanent udelukkes har medlemmet krav på at blive hørt inden foreningens bestyrelse træffer sin afgørelse. Dette gælder dog ikke såfremt udelukkelsen skyldes manglende betaling af kontingent, jf. punkt 4.2.
- Hvis et medlem midlertidigt eller permanent udelukkes har medlemmet desuden krav på, at bestyrelsens afgørelse prøves på førstkommende generalforsamling, og at afgørelsen sættes på dagsordenen. Såfremt det udelukkede medlem ønsker at benytte denne mulighed, skal anmodning herom fremsættes til bestyrelsen inden fire uger efter, at afgørelse om udelukkelse er meddelt det udelukkede medlem. Afgørelsen om udelukkelse af medlemmet gælder selvom bestyrelsen har modtaget anmodning om prøvelse heraf på næstkommende generalforsamling. Foreningens generalforsamling kan omgøre bestyrelsens afgørelse ved samme majoritet som kræves ved vedtægtsændring.
- Såfremt et udelukket medlem på et senere tidspunkt anmoder om optagelse i foreningen på ny, afgør bestyrelsen hvorvidt vedkommende skal tillades medlemskab igen.
- GENERALFORSAMLINGEN
- Foreningens generalforsamling er foreningens øverste myndighed i alle henseender.
- Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af første kvartal.
- Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling med mindst fire ugers varsel. Indkaldelsen sker ved annoncering i foreningens faciliteter og på foreningens hjemmeside eller ved annoncering på foreningens facebookside eller ved annoncering på foreningens hjemmeside og e-mail til alle medlemmer med kendt e-mailadresse. Indkaldelsen skal indeholde tid, sted og foreløbige dagsorden, samt oplysning om, at forslag fra medlemmer skal være modtaget hos bestyrelsen senest tre uger før generalforsamlingen. Bestyrelsen kan frit vælge selv at fremsætte forslag. Endelig dagsorden udsendes senest to uger før generalforsamlingen på samme måde som indkaldelsen, og den endelige dagsorden skal indeholde oplysning om de forslag, som skal behandles og regnskab samt bilag på dagsordenen skal vedlægges endelig udsendelse af dagsordenen.
- Alle medlemmer, samt personer som bestyrelsen har inviteret, har adgang til generalforsamlingen
- Alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, kan stemme på generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stemmeretten for medlemmer under 18 år udøves af en forælder med forældremyndighed for barnet.
- En efter vedtægternes fremgangsmåde indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
- Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen og som ikke må være medlem af bestyrelsen. Dirigenten afgør spørgsmål om afstemninger, herunder om afstemningen skal ske skriftligt.
- Beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre andet fremgår af disse vedtægter. Ved personvalg er den valgt, som opnår flest stemmer.
- Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem, der er fyldt 18 år.
- Bestyrelsen sørger for, at der udfærdiges referat af generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.
- Dagsorden for ordinær generalforsamling skal minimum omfatte følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Aflæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab for det forløbne år
- Aflæggelse og godkendelse af bestyrelsens forslag til foreningens kontingent og budget for det kommende år
- Behandling af eventuelle forslag
- Valg til bestyrelsen: I lige år valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. I ulige år valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og valg af 2 suppleanter hvert år
- Valg af 2 bilagskontrollanter og 1 suppleant
- Eventuelt
- EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
- Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling når en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt fremsætter krav herom med angivelse af hvilket emne, der ønskes behandlet.
- Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter, at bestyrelsen har modtaget krav herom. Indkaldelsen kan ske med forkortet varsel på to uger efter samme fremgangsmåde som for ordinær generalforsamling.
- FORENINGENS DAGLIGE LEDELSE
- Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Foreningen kan nedsætte nødvendige udvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
- Bestyrelsen består af 5 medlemmer (formand, kasserer, sekretær og 2 yderligere medlemmer). Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for en toårig periode, imens suppleanter vælges for en etårig periode. Såfremt en suppleant indtræder i bestyrelsen, skal den pågældende bestyrelsespost besættes ved valg på den førstkommende ordinære generalforsamling.
- Bestyrelsen konstituerer sig selv og foretager fornøden fordeling af opgaverne. Bestyrelsen kan selv fastsætte en forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Der udarbejdes referat af bestyrelsesmøder.
- REGNSKAB OG REVISION
- Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
- Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af årsregnskab. Årsregnskabet skal minimum indehold resultatopgørelse over driften samt en økonomisk status. Årsregnskabet revideres og skal godkendes på generalforsamlingen.
- Regnskabet kontrolleres af to på generalforsamlingen valgte bilagskontrollanterne. De vælges på generalforsamlingen for 2 år af gangen og 1 år af gangen for suppleanter til bilagskontrollant.
- Bilagskontrollanterne skal hvert år gennemgå årsregnskabet og påse, at det er regnskabsmæssigt korrekt, og at indtægter og udgifter er udtryk for rimelige dispositioner. Bilagskontrollanterne skal forsynes årsregnskabet med en påtegning. Bilagskontrollanterne har til enhver tid adgang til at påse bogføring og foreningens beholdninger.
- TEGNINGSREGLER OG HÆFTELSE
- Foreningen tegnes af formanden sammen med et bestyrelsesmedlem eller af tre bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen kan foretage alle dispositioner, idet køb, salg og pantsætning af fast ejendom dog skal godkendes af generalforsamlingen ligesom lånoptagelse på mere end kr. 100.000 skal godkendes af generalforsamlingen.
- Bestyrelsen kan meddele et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage dispositioner på vegne af foreningen.
- Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
- VEDTÆGTSÆNDRINGER
- Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget.
- Vedtagelse af fusion med en anden forening afgøres på en generalforsamling med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget.
- Så længe Aalborg Kommune yder anlægstilskud til brug for opførsel af Molehuset, skal Aalborg Kommune godkende vedtægtsændringer vedrørende foreningens formål, fusion eller opløsning.
- OPLØSNING
- Beslutning om opløsning kræver vedtagelse på to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger. Der skal være mindst seks uger mellem de to generalforsamlinger. Til vedtagelse af forslag om opløsning kræves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for beslutningen på begge generalforsamlinger.
- Ved opløsning tilfalder foreningens eventuelle formue almennyttige formål, der kommer alle borgere i Hou til gode. Ingen medlemmer kan få andel i formuen.
- Til at forestå opløsningen vælges af foreningen på den afsluttende ekstraordinære generalforsamling to personer til at gennemføre nødvendige dispositioner.
- VEDTAGELSE
- Nærværende vedtægter er vedtaget på foreningens generalforsamling den 27.02.24