Kaia er ikke sådan én, man bare går forbi. Hun sidder i klitterne ved indsejlingen til Hou Havn, hvor hun spejder ud mod Kattegat og holder øje med livet omkring havnen.
Hun står ikke på en sokkel midt på havnen. Tværtimod ser det nærmest ud, som om hun er kommet op af havet og har fundet sig en plads mellem stenene og marehalmen på den sydlige side af Molen.
Her sidder hun i fred og ro, omgivet af naturen, med udsigt til både havet, molen og de røde huse på havnen.
Men hvordan er Kaia egentlig havnet lige netop dér? Og hvem er kunstnerne bag hende?
Havfruen Kaia har fundet sin plads i klitterne syd for Hou Havn, hvor hun spejder ud mod havneindløbet.
Idéen til at placere Kaia på tangen opstod på en af Heidis morgengåture.
I løbet af vinteren havde en sæl flere gange ligget på sandet på den sydlige side af molen. Den skabte liv og spænding blandt de forbipasserende. Var den mon der igen i dag?
Det fik Heidi til at se nærmere på området. Måske kunne en havfrue også finde sig til rette netop her?
Hvis havnen gav tilladelse til placeringen, ville Kaia kunne sidde lidt i læ for de værste vejrpåvirkninger. Samtidig ville hun få en rolig plads, hvor hun ikke hele tiden blev forstyrret af mennesker, men stadig kunne nydes på afstand af alle, der færdes omkring havnen.
Placeringen betyder, at Kaia kan opleves fra flere sider. Gående kan få øje på hende fra Molen, bilister kan se hende fra land, og sejlere kan møde hende, når de kommer ind mod havnen.
Og så er der en særlig detalje ved hendes placering.
Kaia er nemlig lidt af en overraskelse.
Hun sidder et godt stykke nede ad Molen og er delvist skjult af klitternes græsser. Hvis man går med blikket rettet mod saunaen, vindharpen eller selve Molen, risikerer man at overse hende.
Men vender man blikket mod syd på det rette sted, dukker hun pludselig op mellem marehalmen.
Måske er det netop sådan, en havfrue skal findes.
Bag Kaia står Heidi Brauteseth og Jens Erik Junge, som gennem de seneste år har arbejdet sammen på forskellige kreative projekter.
Undervejs har de fundet ud af, at de supplerer hinanden godt i den kreative proces.
Hele sommeren har de blandt andet arbejdet sammen med trædrejning i en af kuberne ved de arbejdende værksteder.
De har forskellige baggrunde, men deler en stor forkærlighed for Hou.
Jens Erik har boet i Hou i mere end 40 år, mens Heidi er tilflytter. Hun har boet i området i tre år og flyttede endeligt til Hou i sommer.
Kaia er derfor også blevet til i et lokalt fællesskab mellem to mennesker, der på hver deres måde har knyttet sig til byen og dens omgivelser.
Da Heidi og Jens Erik skulle finde ud af, hvordan Kaia skulle bygges, var det vigtigt, at hun ikke blev så tung, at det ville være umuligt at flytte hende.
Jens Erik er tidligere murer og foreslog derfor en konstruktion af flamingo, net og puds. Det skulle give en forholdsvis let skulptur, som samtidig kunne formes og få den ønskede overflade.
Resultatet vejer alligevel omkring 100 kilo.
Ingen af de to kunstnere havde tidligere prøvet kræfter med et lignende projekt. De måtte derfor eksperimentere sig frem undervejs og finde løsninger, efterhånden som arbejdet skred frem.
Halen skulle have sit helt særlige udtryk med små muslinger og skaller. Her fik de hjælp fra Jens Eriks svoger Flemming, som gennem tiden har lavet adskillige fyrtårne og vindmøller dekoreret med skaller.
Flemming bor i Hou, på af Nørregade og Kystvejen, hvor man også kan se et fyrtårn og en vindmølle i haven.
Med inspiration, praktisk erfaring og en god portion gåpåmod lykkedes det at skabe Kaia, som hun sidder der i klitterne i dag.
De to kunstnere er selv meget stolte af resultatet.
Navnet Kaia har en direkte forbindelse til havet.
Det kommer fra det hawaiianske ord kai, som betyder hav.Det passer godt til en havfrue, der har valgt sig en plads ved indsejlingen til Hou Havn, hvor Kattegat møder kysten, og hvor livet på havet er en naturlig del af byens identitet.
Kaia sidder ikke blot og ser ud over vandet. Hun er også blevet en del af det miljø, som gør Hou til noget særligt.
Nogle gange vender hun blikket mod Kattegat. Andre gange synes hun næsten at holde øje med havnen og de røde huse.
Når vinden bevæger marehalmen omkring hende, kan man næsten få fornemmelsen af, at hun bare holder en lille pause på sin vej gennem havet.
Måske er hun kommet op for at nyde morgensolen og stilheden ved solopgangen. Måske vil hun bare sidde lidt i læ, inden hun igen svømmer videre.
Og måske kan hun også dufte kaffen fra Jollelauget.
Kaia er blevet taget godt imod, og det virker næsten naturligt, at en havfrue kunne finde på at dukke op netop her.
Hun har fundet en plads, hvor hun kan nyde roen, følge livet på Molen og betragte de både, der kommer og går.
Samtidig er hendes placering lidt usædvanlig. Hun står ikke midt på en plads, hvor alle forventer at finde en skulptur. Hun sidder i stedet i klitterne, hvor naturen er med til at skjule hende.
Det gør mødet med Kaia til en lille oplevelse i sig selv.
Hun kan blive et nyt vartegn for Hou og et naturligt fotomotiv for både lokale, sommerhusgæster og andre besøgende. Måske vil nogle endda planlægge en tur for at finde hende og få taget et billede sammen med hende.
Men hendes fremtidige placering er endnu ikke endeligt afklaret.
Kaia står efter aftale med havnen på en midlertidig placering i et naturbeskyttet område. Derfor er det endnu uvist, hvor længe hun får lov til at blive siddende netop her. Både havnen og byens modtagelse af hende har indtil videre været positiv, men det er tiden, der må vise, hvor hun ender med at høre hjemme.
Der er også en praktisk detalje: Ved højvande kan det være vanskeligt at komme helt tæt på hende fra land. Så må man nøjes med at nyde hende på afstand – eller betragte hende fra søsiden.
Kaia har også en forbindelse til en anden fortælling.
Heidi arbejder på en bog med titlen Pegasus og den Smukke Havfrue, som hun håber at udgive inden sommeren. Bogen er allerede oversat fra dansk til engelsk, og planen er også at få den oversat til tysk.
Det giver mulighed for at lade fortællingen om Kaia række længere ud end Hou Havn. Besøgende vil måske kunne købe bogen og få taget et billede sammen med deres yndlingsfigur.
Og hvad laver Kaia så, mens hun sidder der i klitterne?
Måske lytter hun til vindharpens toner og venter på, at Pegasus kommer flyvende for at hente hende.
Det er i hvert fald en tanke, der passer godt til hendes lidt hemmelighedsfulde placering ved Molen.
For hvem ved, hvilke historier der gemmer sig mellem havet, vinden og klitterne?
Næste gang du besøger Hou Havn, så gå en tur langs Molen. Kig ud over havet, nyd udsigten og lad blikket vandre mod den sydlige side.
Selv om Kaia alligevel vejer omkring 100 kilo, er hun en skrøbelig “fisk”.
Så derfor vil vi gerne bede dig om at du hjælper med at passe på hende, og ikke hopper op i skødet af hende eller står/sidder på hendes hale når der tages billeder.
Du må gerne stå foran eller ved siden af hende, hvis du alligevel er kommet så tæt på. Men undgå venligst direkte kontakt, som kan være ødelæggende for hendes skønhed.
Måske får du øje på hende med det samme.
Måske skal du lede lidt.
Kaia er jo blot et fantasifoster, ( snak ikke højt om det) som er materialiseret med hjælp af ihærdige beboere i Hou, og om vinteren må hun ind til tørring. Om vinteren kan vi kan tørre hende ud og give hende en gang imprægnering så hun bedre han modstå de barske forhold ved havet.
Men når du først har fundet Kaia, har du også fundet en lille ny del af fortællingen om Hou.
Og husk at tage et billede. Måske bliver Kaia et af de steder, du husker, når du tænker tilbage på dit besøg i Hou.