Upcykling Workshop for voksne

Vi laver skrald om til brugbare ting.

Denne aften skal vi upcycle gamle konservesdåser og plastikurtepotter, som vi forvandler til planteskjulere, beholdere til opbevaring og flotte fyrtårne. Upcycling betyder, at tage ting der egentlig er skrald eller et restprodukt, og lave dem om til brugbare genstande med en højere værdi. På de forskellige stationer, vil vil male på dåserne og urtepotterne med forskellige typer maling og teknikker, f.eks. kalkmaling. Der vil også her være forskellige muligheder for at dekorere genstandende med f.eks. knapper, jutebånd, blondebånd osv. Vi starter aftenen med at fremvise flere forskellige måder, hvorpå konservesdåser og plastikurtepotter kan upcycles. Derefter bliver der en kort gennemgang af de forskellige workshop stationer, man har mulighed for at arbejde ved denne aften, og så er vi klar til at være kreative. Der er selvfølgelig mulighed for at få hjælp undervejs.

Hvis du er blevet mere nysgerrig på upcycling så meld dig til denne workshop, hvor vi har alle materialer klar, og du får ny inspiration med hjem, og selvfølgelig dine fine upcyclede ting.
I må meget gerne selv medbringe et forklæde eller en gammel skjorte, som kan tåle der kommer maling på.

Det koster kun 50.- kr. at deltage. Tilmelding foregår på nemtilmeld, så har vi en ide om hvor mange materialer der skal bruges på dagen.

Translate
Skip to content