Der er et stort udvalg af forskellige legepladser og muligheder for aktiviteter i Hou. Her nævner vi blot dem som er omkring Hou Mole, så det kan være nemmere for dig, at finde noget som måske matcher dine ønsker og behov imens du er på molen i Hou.
Yderst på molen med flot udsigt til havet og havneindløb er anlagt en terrasse med slidske til en platform som giver dig mulighed for at få et bad uden at få sand på fødderne.
En kæmpe sandkasse indbyder både store og små grupper til udfoldelse og leg i den skrøbelig byggeteknik med løst sand.
Bålstedet er placeret meget tæt ved tipien på aktivitetspladsen. Her er der hver onsdag aften bålaften, hvor vi kan mødes til hyggeligt samvær. Foruden den primitive bålplads er der planlagt en større opsætning som indeholder blandt andet pizza-bageovn. Kommer du sammen med dine venner uden at have brænde med, så er der mulighed for at købe brænde på stedet.
Pegasus er en kombineret legeplads og udkigspost. Pegasus ligger smukt placeret med den skønneste udsigt i Hou. Her er der tillige mørkt om vinteren, uden lysforurening, så det er et supert sted for astro fotografering. Med sin placering nord for havnen og nem adgang til aktivitetspladsen, får du også som kørestolsbruger mulighed for at nyde den særprægede udsigt.
Legepladsen Kryds og Bolle ligger tæt på havnens parkeringsplads og er den første legeplads du ikke kan undgå at se når du kommer på havnen. Dagplejen, skolens børn, havnens gæster og sommerhusområdets beboere mødes ofte her. Tæt på finder du også det lokale Vaffelhuset, og der er ikke langt til Brugsen i Hou.
På nuværende tidspunkt er en vandtrappen under projektering. Her vil du kunne sidde på forskellige platforme og nyde solen imens børnene fanger krabber, og du selv får en kop medbragt.