Bogcafeen under Fantastiske Hou

Er du vild med bøger, gode snakke og herligt lokalt samvær yderst på Hou Mole?

Bogcafèen er en helt ny, levende og hyggelig læse- og litteraturklub under foreningen Fantastiske Hou. Vi samles om læseglæden i de unikke og inspirerende rammer i Molehuset, hvor der er højt til loftet og smuk udsigt over vandet.

Det er 100% gratis at deltage, og du binder dig ikke til noget.

Sådan fungerer læseklubben

Vi mødes den første tirsdag i måneden kl. 18.30 i Molehuset
I fællesskab bestemmer vi, hvad vi har lyst til at læse, og hvordan klubben skal bygges op. Vi har indgået et suverænt samarbejde med Biblioteket, som skaffer og udlåner bøgerne i det helt rette antal til os. Det betyder, at vi nemt og uden at skulle have penge op af lommen får fat i læsestoffet!

Vi drikker en rigtig god kop kaffe i løbet af aftenen, hvor vi hver især smider en rund 10’er for kaffen til Molehuset.

Hvem kan være med?

Alle er hjerteligt velkomne! Hvad enten du kværner tykke romaner på stribe, eller du bare drømmer om at komme i gang med at læse, og ønsker et hyggeligt, varmt og lokalt fællesskab i Hou.

Mødedatoer for sæsonen er første tirsdag i måneden kl 18.30

  • Onsdag d. 25. november (Opstartsmøde)
  • Tirsdag d. 5. januar
  • Tirsdag d. 2. februar
  • Tirsdag d. 2. marts
  • Tirsdag d. 6. april
  • Tirsdag d. 4. Maj … og så videre

Vil du også være med i fællesskabet?

Er du interesseret i at blive en del af Bogcaféen, eller har du spørgsmål?

  • Tilmelding er ganske gratis, men foregår over NemTilmeld, da bogudlånet kræver personlige oplysninger.
  • Kik endelig forbi til Bogcafeens kommende møder i Molehuset!
Translate